AAU logo

VBN-teamet

Om VBN og VBN-teamet

VBN er Aalborg Universitets forskningsportal. Forskningsportalen er offentlig tilgængelig og har til formål at synliggøre forskning udført ved AAU, samt at understøtte kontakten til og samarbejdet med universitetets forskere og forskningsmiljøer. VBN baserer sig på PURE, systemet anvendt til registrering af forskning ved AAU. VBN og Pure har været tæt forbundet siden 2003. Læs hele historien bag VBN og Pure.

I VBN-teamet arbejder vi i henhold til universitetets ledelseskrav med support, daglig drift og udvikling af forskningsregistrering, forskningsanalyse, samt forskningsformidling ved AAU. Vores team er specialiseret i at yde forskerstøtte i form af information til universitetets ledelseslag, kvalitetssikring af forskningsregistreringsdata, bibliometriske rapporter, kursusaktiviteter som understøtter forskere såvel som administrative medarbejdere og lignende. Derudover har vi det overordnede ansvar for validering af forskningsåret ved AAU. Læs mere her på hjemmesiden. På vores VBN-profil for VBN-teamet finder du mere om teamets udviklingsprojekter, aktiviteter og publikationer.

Ansatte på AAU er personlige brugere af VBN og kan søge support hos det enkelte instituts indberetningsansvarlige. Har du spørgsmål eller brug for yderligere hjælp kontakt gerne VBN-teamet på vbn@aub.aau.dk. Vi er tilgængelig inden for almindelig kontortid.

VBN-indhold i andre systemer

 

Denne side og dertilhørende undersider varetages og opdateres løbende af VBN-teamet på Aalborg Universitetsbibliotek.

Siden er sidst opdateret i august 2018.

Læs om GDPR og Copyright