VBN-teamet

Tildeling af ISBN-nummer

Tildeling af ISBN-nummer

Aalborg Universitetsbibliotek tilbyder, i regi af VBN-teamet, at oprette og tildele ISBN-numre til publikationer fra universitetets institutter.

Hvis instituttet allerede ligger inde med en ISBN serie, men gerne vil overdrage administrationsopgaven, er I ligeledes velkomne til at skrive til VBN-teamet og lave en aftale om dette.

 

ISBN kort fortalt

"ISBN" er forkortelsen for International Standard Book Number. Det er et internationalt system, der muliggør entydig identifikation af publikationer ved hjælp af tildeling af et standardbognummer til hver publikation. Dette nummer må aldrig ændres eller genbruges. Altså én publikation - ét ISBN.

Alle standardbognumre består af 13 cifre, inddelt i 5 grupper: 

  • Landenummeret er tildelt af det internationale ISBN-sekretariat, som har ansvaret for koordinering af systemet landene imellem.  
  • Forlags- og titelnummer er af variabel længde, men udgør altid 7 cifre tilsammen i danske standardbognumre.
  • Da Aalborg Universitetesbibliotek ikke er et forlag, erstattes forlagsnummer af et nummer tildelt af Dansk Bibliotekscenter.
  • Kontrolcifferet er en tilføjelse til det egentlige nummer. Dets funktion er at sætte software i stand til at afsløre fejlskrevne numre.