VBN-teamet

Fingerprint

Fingerprint

Flere steder på VBN-portalen vil du møde et såkaldt Fingerprint. Det kan se ud a la dette:

Fingerprint dannes ved hjælp af anvendelsen af Sprogteknologi (NLP - Natural Language Processing). Det betyder at indholdet ved hjælp af en AI teknologi automatisk undersøges med det formål at lave et vægtet indeks, der visualiserer de koncepter som indgår i publikationer, projekter, profiltekster m.v. Det er således en slags automatisk genererede dynamiske emneord. Fingerprint anvendes blandt andet i portalens søgemaskine, og til at foreslå lignende personprofiler på portalen.

Fingerprint genereres som originale Fingerprint og som aggregerede Fingerprint. Det sammensættes kun af engelsksproget indhold, som er registreret under de sprogfaner beregnet til engelsk.

De originale Fingerprint genereres automatisk på basis af forskellige former for indhold registreret i Pure:

  • Personprofilens indhold: fritekster, emneord
  • Publikationer: Titler og resuméer (begge dele skal angives for at fingeraftryk dannes)
  • Faciliteter og udstyr: Titler og beskrivelser (begge dele skal angives for at fingeraftryk dannes)
  • Bevillinger: Titler og beskrivelser (beskrivelser hentes fra relaterede projekter hvis ikke de registreres)

De aggregerede Fingerprint dannes på basis af relateret indholds Fingerprint:

  • Organisationsenheder (alt relateret indhold aggregeres)
  • Projekter (aggregeres fra relaterede Bevillinger)

Som eneste undtagelse sammensættes personprofilernes Fingerprint af både originale og aggregerede Fingerprint. Disse er derfor en vægtet kombination af:

  • Forskningsinteresser (engelsk fritekst)
  • Priser associeret med personen
  • Publikationer associeret med personen

Du kan læse mere om teknologien bag Fingerprint her. En liste over kilder anvendt i NLP teknikken findes i Pure under "Hjælp og support" i Pure (på siden "About fingerprints and weighted concepts") (kræver AAU login).

 

Ofte stillede spørgsmål:

Hvilke steder optræder Fingerprint på VBN-portalen?

Fingeraftryk kan pt. vises på følgende sider på portalen: Publikationer, Projekter, Priser, Udstyr, Organisationer og Personer.

 

Hvorfor er der nogle typer af indhold, der ikke har et Fingerprint?

  • Fingerprint genereres kun på engelsksproget indhold (indhold på dansk og andre sprog Fingerprintes pt. ikke)
  • Hvis et projekt ikke har relation til noget andet indhold (eller hvis indholdet ikke har et Fingerprint), vises der eksempelvis heller ikke et Fingerprint på projektets side på VBN-portalen.

 

Ud fra hvilke felter på INDHoLD genereres et Fingerprint?

Fingerprint genereres ud fra det, der står i følgende felter på publikationer, priser og udstyr:

  • Titel og undertitel
  • Resuméer (for publikationer)
  • Beskrivelse (for priser og udstyr)

 

Hvordan genereres det Fingerprint jeg har på min VBN-profil?

Fingerprintet på din VBN-profil genereres automatisk ud fra følgende:

  • Det Fingerprint, der er på de publikationer, projekter, priser og udstyr, som du har en relation til.
  • Profiltekst: Hvis du har indsat en profiltekst (på engelsk) på din VBN-profil, anvendes denne tekst i dit Fingerprint. Du kan indsætte en profiltekst i Pure, ved at logge ind, vælge "rediger profil" og "tilføj profilinformation":

 

 

Jeg synes ikke Fingerprintet på min VBN-profil er retvisende - hvad kan jeg gøre?

Der er forskellige muligheder ift. at påvirke Fingerprintet på din VBN-profil.

Berig din profil og dit indhold i Pure:

  • Sørg for, at dine registreringer i Pure indeholder en engelsk titel og beskrivelse (abstract på publikationer) – såfremt det er relevant.
  • Skriv en profiltekst (på engelsk), der indeholder noget om dine forskningsområder og forskningsinteresser. Du kan indsætte profilteksten på din profil i Pure. Se evt. screendump ovenfor. 

Fjern misvisende koncepter:

Indgår der koncepter i dit Fingerprint, som du ikke ønsker, kan disse fjernes. Det gøres ved at logge ind i Pure, vælg ”Rediger profil”, og vælg Fingerprint i menuen til venstre.

Her kan du deaktivere enkelte koncepter, eller grupper af koncepter:

 

Slå fingerprintet på din VBN-profil helt fra:

Hvis du ønsker at fjerne Fingerprintet fra din VBN-profil helt, gøres dette i Pure.

Log ind, vælg ”rediger profil”, vælg Fingerprint i menuen til venstre, og slå alle grupper fra (se evt. ovenstående skærmbillede) Husk at klikke "Gem" afslutningsvis. Efter lidt tid, vil Fingerprintet ikke længere blive vist på din VBN-profil.

 

Hvorfor kan jeg ikke selv tilføje de koncepter jeg mener er retvisende til mit Fingerprint?

Idéen med Fingerprint er, at indekseringen skal ske så automatisk som muligt. Dels for at sikre, at Fingerprintet løbende opdateres på personer og organisationer, og dels for, at man ikke skal bruge tid på at holde det opdateret. Teknologien er relativt ny, og forbedres løbende, i takt med, at den anvendes, justeres og lærer.

Ønsker du manuelt at liste dine forskningsområder og interesser, med fuld kontrol over visningen, er VBN-teamets anbefaling, at du dels skriver en profiltekst (se punktet ”Berig din profil og dit indhold i Pure”) og dels indsætter Emneord på din profil. Fingerprint, profiltekst og emneord kan fint supplere hinanden, så det ene behøver ikke udelukke det andet. Alle tre ting medvirker til at gøre din profil mere søgbar og kan bruges til at formidle dine forskningsområder og forskningsinteresser.

Har du spørgsmål til Fingerprint, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet.