VBN-teamet

CV i Pure

I Pure er det nemt og hurtigt at oprette forskellige typer CV’er, som baserer på det personlige indhold registreret i Pure. Indholdet til CV’erne kan vælges efter behov og efterfølgende redigeres.

 

CV typer

Der findes to typer CV’er:

  • Det offentlige CV. Dette CV er synligt for alle via VBN profilen, hvis det er aktiveret i Pure.
  • Det private CV. Dette CV er ikke tilgængeligt via den offentlige VBN profil, men ligger kun i Pure.

Det er muligt at oprette flere CV’er af begge typer. Når der oprettes flere CV’er vil oprettelsesdato stå på CV’et i VBN.

 

Indhold i CV’er

Ved oprettelsen af et CV vælger du selv, hvilke typer indhold CV’et skal udfyldes med. Det er muligt at hente størstedelen af det indhold, der registreres i Pure over i et CV, fx:

  • Portræt, stamdata og ansættelser
  • Profiltekster
  • Forskellige indholdstyper: publikationer, projekter, aktiviteter, m.v.

Derudover er det muligt efter behov at oprette nye fritekstfelter i CV’et.

 

Dynamiske og statiske lister

For hver indholdstype på CV’et har du mulighed for at vælge mellem dynamiske eller statiske lister.

  • En liste der er sat til dynamisk vil automatisk blive opdateret med nyt indhold ved hver ny indholdsregistrering i Pure.
  • Gøres en liste statisk, ”fryses” indholdet i overensstemmelse med dine valg. Det vil sige, at nyt indhold ikke automatisk importeres og at listerne kun kan rettes til manuelt.

 

Rediger og filtrer

Du har mulighed for at redigere og filtrere på de forskellige typer indhold, du tilføjer. Eksempelvis kan du under ”publikationer” vælge, at du kun ønsker at medtage fagfællebedømte publikationer af en vis type, udgivet i løbet af de sidste fem år. Du kan flytte afsnit eller tilføje tekstfelter efter behov.

 

Download til Word eller PDF

Du har mulighed for at downloade dit CV i enten Word, til videre bearbejdning, eller pdf format til distribution.