AAU logo

VBN-teamet

Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Seks skrappe spørgsmål til Pure og VBN på AAU

"Pure? Er det ikke bare noget med BFI? Og hvorfor er der kun citationer fra Scopus i Pure/VBN?"

Få svar på dette, og andre skrappe spørgsmål, i denne FAQ, hvor vi prøver at komme nogle af de myter der er omkring Pure/VBN til livs

  • +

    Ejer Elsevier de data og informationer vi har i Pure og VBN, og kan de bruge dem som de vil?

    Nej! Du og AAU ejer de data og informationer, der ligger i Pure og VBN. Punktum. Elsevier er systemleverandør, men ejer ikke vores data, og må ikke anvende vores data til noget som helst, uden forudgående tilladelse.

  • +

    Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil blive bedre til det her med Pure og VBN-profilen?

    Prøv dig frem! Pure kan måske virke uoverskueligt ved første øjekast, men det er ikke så svært, når du først kommer i gang. Du kan finde en masse tips og tricks i AAU håndbogen og på vores hjemmeside. Sidst men ikke mindst er du altid velkommen til at spørge VBN-teamet til råds.

  • +

    Hvorfor er det kun citationer fra Scopus der vises? Er det fordi det også er et Elsevier-produkt?

    Nej, det er ikke årsagen. Pt. vises der kun citationer fra Scopus i Pure og på VBN-portalen. Det er der flere årsager til. AUB har en licens til Scopus, som gør, at vi kan arbejde med disse data. Web Of Science er en anden mulig citationskilde. Her har analyser tidligere vist, at Scopus har en bedre dækningsgrad for forskning fra AAU. Google Scholar er en tredje mulig citationskilde. Vi ville enormt gerne kunne vise citationer fra Google Scholar i Pure og på VBN-portalen, da dette for nogle fagområder dækker bedre end Scopus. Som det er nu, er det imidlertid ikke muligt, da Google er lukkede omkring deres citationsdata, og ikke udstiller disse, så andre kan bruge dem systematisk uden for Google Scholar.

  • +

    Jeg foretrækker at bruge ResearchGate, Academia, Linkedin mv. til at formidle min forskning - hvorfor skal jeg bruge Pure og VBN-profilen?

    Det ene udelukker ikke det andet. Der er et væld af formidlingsplatforme, der alle har fordele og ulemper. Bemærk, at du på nogle af de kommercielle platforme afgiver ejerskab over dit indhold ved upload, i modsætning til Pure. Din VBN-profil er din officielle AAU-profil. Ud over at kunne bruges til at profilere dig og din forskning, bidrager du til at profilere AAU, dit institut, din forskningsgruppe mv. når du aktivt bruger og opdaterer din VBN-profil. I Pure kan du i øvrigt indsætte links til eks. din profil på ResearchGate, Twitter osv., som så vil blive vist på din VBN-profil. Derudover kan du fra andre platforme linke til fx fuldtekstversioner af dine publikationer på VBN-portalen.  

  • +

    Men er der overhovedet nogen, der besøger VBN og min profil?

    I høj grad! Søgemaskiner er rigtig glade for VBN-portalen, og den rangerer højt i Google-søgninger. I september 2019 alene har der været næsten 85.000 besøgende, og 319.000 sidevisninger på VBN-portalen. VBN-portalen høstes ligeledes af bl.a. unpaywall, Google Scholar, Den Danske Forskningsdatabase m.fl.   

  • +

    Pure? Er det ikke bare det der besværlige bibliotekssystem, som vi skal registrere publikationer i, for at få BFI-point?

    Det er korrekt, at Pure er det system, hvor man skal registrere sine publikationer for at få BFI-point. Det er imidlertid kun en brøkdel af det man kan i Pure, og vi vil rigtig gerne mere end det. Når du registrerer din forskning, er du også med til at tilgængeliggøre og synliggøre den via VBN for fagfæller, borgere, studerende, virksomheder, journalister og mange andre. Vidste du, at du eksempelvis også kan bruge Pure og VBN-profilen til at formidle dine forskningsprojekter, aktiviteter, datasæt mv.?

Kontakt os