VBN-teamet

Datasæt

Datasaet logo PureDet er muligt at formidle datasæt via VBN. Datasæt indgår, som andre forskningsregistreringer, i den enkelte forskers profil, samt den forskningsgruppe man er tilknyttet. Datasæt registreres i Pure med metadata, og der kan uploades filer på op til 5GB. Som minimum skal der være:

  • en titel
  • en beskrivelse (fritekst)
  • en henvisning til hvor datasættet er publiceret (forlag, repository)
  • dato for tilgængelighed.

Derudover er det muligt at registrere en tidsramme for et datasæt, et DOI, et link, m.v.  Ligesom ved publikationsregistreringer kan adgangen til et datasæt markeres som åben, lukket eller under embargo.

I formidlingen af datasæt via VBN er det vigtigt, at de indbyrdes relationer markeres korrekt, når metadata registreres i Pure. Det vil sige, at når et datasæt står i forbindelse til et projekt, en publikation, en aktivitet eller andet registreret i Pure markeres dette under "Relationer til andet indhold". Flere relationer kan markeres samtidigt. Derigennem opnås den korrekte fremstilling af sammenhængene mellem forskningsregistreringerne. Disse vil blive vist som "Relateret indhold" på indholdstypernes respektive sider i VBN.

Se Open Data for yderligere informationer omkring råd og regler for anvendelsen af datasæt under Open Science.

Kontakt

Henvendelser vedrørende registrering af metadata til publicerede datasæt kan ske til VBN-teamet.

Andre henvendelser vedrørende håndteringen m.v. af datasæt skal ske til vores kollegaer i CLAAUDIA.

Logoer under Forskningsregistrering er anvendt med tilladelse fra Elsevier.