VBN-teamet

Samfundsmæssig impact

Der er ingen faste retningslinjer for definitionen af en samfundsimpact. For registreringen af en impact i Pure gælder, at en impact kan sandsynliggøres og synliggøres ved at impact-registreringen relateres til andet indhold i Pure: Publikationer, presseklip, aktiviteter osv. Dette udstilles via VBN.

Der vil være forskellige grader af samfundsimpact. Der er en forskel mellem om et områdes forskning fx tages op i pressen, om det danner grundlag for en samfundsdiskussion, til om det kan være med til at bevirke en lovændring. Samtidigt kan det ene være en konsekvens af det andet. Det er muligt at beskrive dette nærmere i friteksten.

Registrering og evaluering af impact er tidskrævende. Man skal være villig til at investere i dette, efter vurderingen af hvad, hvordan og hvor det bedst lønner sig. Opstillingen af strategier/kriterier for registreringen af den disciplinafhængige impact (fx institutter eller faggrupper) understøtter dette, samt muligheden for på et bredere grundlag at vurdere universitetets Impact indenfor de forskellige forskningsområder.

Strategiske overvejelser i forbindelse med samfundsimpact kan være overvejelser omkring hvilken impact fx et forskningsprojekt skal have. Da de egentlige beviser på en impact registreres bagudrettet, vil disse sandsynligvis ligeledes indeholde beviserne på ikke-planlagt samfundsimpact. En analyse af den intenderede og den faktiske impact (positive såvel som negative erfaringer) er værdifuld for fremtidige overvejelser omkring fagspecifik formidlingsstrategier. Her kan der være store fagspecifikke forskelle.

 

Links

Humanomics: Kortlægning af danske humanistiske universitetsforskeres vidensformidling og -samarbejde. - Rapporten kan downloades fra d. 3. oktober 2018.