Institutter og forskningsgrupper er velkomne til at kontakte VBN-teamet for at få skræddersyet et kursus efter de behov, der aktuelt opstår i organisationen og hos forskerne. Vi kommer efter aftale ud med disse præsentationer, som kan afholdes som kortere frokostmøder eller workshops.
Kurserne kan indeholde en præsentation af BFI og anden bibliometri, ORCID, CV modulet, import af publikationer i Pure eller meget andet. Derudover kommer vi gerne og præsenterer nye funktionaliteter i Pure/VBN, ligesom sidemandsoplæring også er en mulighed.
Har du spørgsmål eller ønsker du at arrangere et kursus eller en workshop for dit institut eller for din forskningsgruppe, så kontakt venligst vbn@aub.aau.dk.