VBN-teamet

Publikationer i Pure

Forskere ved Aalborg Universitet er forpligtiget til at registrere deres forskningspublikationer. Dette gøres i Pure, hvorfra publikationerne udstilles i VBN. Pure fungerer som universitetets fuldtekstarkiv (repository). Derfor skal publikationerne – så vidt muligt – vedhæftes fuldtekstfilen. Dette er med til at synliggøre og tilgængeliggøre AAU’s forskning, samt er på linje med Uddannelses- og forskningsministeriets krav om Open Access til publikationer ved de danske universiteter. Læs kort introduktion til registrering af Open Access-publikationer i Pure.

Publikationer logo PureDet anbefales at publikationsregistreringerne tilføjes så megen information som muligt, idet det fremmer både præsentationen af forskningen og imødekommer universitetets kvalitetssikrings- og valideringsproces. Publikationerne kvalitetssikres af institutternes indberetningsansvarlige, mens VBN-teamet validerer med henblik på den årlige afrapportering

Ligesom ved andet indhold er det muligt at relatere publikationer til øvrige registreringer (aktiviteter, projekter, presseklip m.v.). Derudover vil de også være tilgængelige i Pure’s CV-modul. Du har endvidere mulighed for at importere publikationer automatisk.

Publikationer i VBN vises med traditionelle og alternative metrikker. Læs mere nedenfor.

 

Logoer under Forskningsregistrering er anvendt med tilladelse fra Elsevier.